Danske husejere ramt af deres forsikringsselskabs konkurs

 

Omkring 25.000 danske forbrugere er berørt af, at Gable Insurance, som er et forsikringsselskab i Lichtenstein, blev erklæret konkurs den 19. november 2016. Selskabets forsikringer er solgt til omkring halvdelen af den gennemsnitlige markedspris for tilsvarende forsikringer i Danmark. Selskabet har været repræsenteret af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, som er et dansk forsikringsagentur. Agenturet er også erklæret konkurs.

Udover at kunderne i det konkursramte selskab er blevet bragt i en meget uheldig situation, der heldigvis nu rådes bod på, rejser sagen en række mere principielle spørgsmål om bl.a. forbrugerbeskyttelsen i EU's indre forsikringsmarked, om tilsynsmyndighederne indsats og fokus, samt om, hvor kompliceret det kan være at retsforfølge de ansvarlige aktører i sådanne sager.

Sagen kort

Gable Insurance AG er et forsikringsselskab i fyrstedømmet Lichtenstein. Lichtenstein er omkranset af Schweiz og Østrig og har godt 35.000 indbyggere. Selskabet har drevet forskellige former for forsikringsvirksomhed i en række andre lande, uden at være etableret med datterselskab eller filial.

Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS er et dansk forsikringsagentur, som gennem de seneste år har solgt omkring 25.000 privatforsikringer i Danmark. Selskabet har især solgt ejerskifteforsikringer for privatboliger. Forsikringerne dækker i en periode på 5 eller 10 år skjulte skader på boliger, som var til stede ved købers overtagelse af huset, og som ikke er omtalt i en tilstandsrapport for huset, som udgør basis for selskabets tilbud på forsikringen. Selskabet har endvidere tegnet et mindre antal byggeskadeforsikringer, som dækker en privat husejeres krav mod entreprenøren for byggefejl, samt et mindre antal sælgeransvarsforsikringer, som dækker sælgers ansvar for skader uden for huset, f.eks. oprensning af en forurening på grunden.

Ved konkurserne var der ca. 1.700 åbne skadesager og der er yderligere anmeldt omkring 200 skader til selskabet. Erstatningskravene skal dækkes af selskabets konkursbo, som det vil tage mange år at få afsluttet, og som erfaringsmæssigt kun giver en yderst begrænset dækning (dividende). Der er efter det oplyste ikke personskadesager i Danmark, men i andre EU-lande er der f.eks. arbejdsskadesager.

Gable Insurance AG er ikke omfattet af den danske garantifond for skadesforsikringsselskaber, der blev etableret ved lov efter Plus Forsikrings konkurs i 2002. Efter loven omfatter garantifonden kun danske forsikringsselskaber. Filialer af udenlandske selskaber i Danmark, og selskaber, som direkte fra andre EU-lande sælger forsikringer i Danmark som grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, kan ikke blive medlemmer af garantiordningen.

Konsekvenserne for forsikringstagerne  

De små 2.000 forsikringstagere, som ved konkursens indtræden har anmeldt deres skade til selskabet, mister deres ret til erstatning, men kan naturligvis anmelde deres krav i forsikringsselskabets konkursbo. Som nævnt kan der gå lang tid, førend boet er gjort op, og forsikringstagerne kan få udbetalt(en begrænset del) deres erstatning. Hertil kommer, at f.eks. håndværkere, som er antaget til at reparere skaderne og måske allerede er gået i gang, kan risikere at tabe penge og måske selv trues af konkurs.

Alle 25.000 forsikringstagere er efter konkurserne uden forsikringsdækning. Der er tilmed det problem, at præmien for hele dækningsperioden for de aktuelle forsikringstyper betales ved tegningen af forsikringen. Bortfald af dækningen i utide betyder, at en forholdsmæssig del af præmien ikke modsvares af en forsikringsdækning og dermed er tabt.

For forsikringstagere med ejerskifteforsikring kan der også opstå problemer, såfremt de ønsker at tegne forsikring for den resterende del af forsikringsperioden i et andet forsikringsselskab. Selskaberne vil kunne påberåbe sig asymmetriske risikooplysninger, fordi husejerne har boet i huset i kortere eller længere tid og derfor kan have viden om fejl og mangler ved huset, som selskabet ikke har mulighed for at kende eksistensen af. Selskaberne vil derfor være motiveret til at kræve højere præmier eller måske helt afslå forsikringstegning. Selskaberne vil også med rimelighed kunne stille krav om udarbejdelse af en ny tilstandsrapport, som er ganske kostbar.

Politisk handlekraft fra den danske regering

Allerede før Cable Insurance’s konkurs blev en realitet, var der drøftelser i gang mellem Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om mulighederne for at komme forsikringstagere og skadelidte i selskabet til undsætning. Billeder af husejere ved et opbrækket gulv eller uden tag over hovedet gør indtryk på politikere og skader forsikringsbranchens almene omdømme.

Det er derfor ikke overraskende, at regeringen og forsikringsbranchen allerede den 1. december kunne præsentere en politisk af aftale med opbakning fra hovedparten af partierne i Folketinget samt en aftale med Forsikring & Pension om en samlet løsning. Aftalerne løser ikke kun de aktuelle problemer med forsikringskunder og skadelidte i Gable Insurance, men indeholder også en række initiativer med det formål at forhindre fremtidige, lignende situationer.

Hovedelementerne i løsningen af den aktuelle situation for kunder og skadelidte i Gable Insurance

  • Dækningsområdet for garantifonden udvides, så danske forsikringstagere, der har tegnet ejerskifteforsikring i Gable Insurance, kan få dækket skader, som var til stede, da de overtog eller fik rådighed over ejendommen. Der fratrækkes en selvrisiko på 20.000 DKK for den første skade, som dækkes, og for efterfølgende skader anvendes forsikringens selvrisiko.

  • For byggeskadeforsikringer dækker fonden skader, der viser sig i forsikringens løbetid, hvis den ansvarlige for byggeriet er erklæret konkurs før konkursen i Gable Insurance eller bliver erklæret konkurs i forsikringens løbetid.

  • For andre forsikringer dækker fonden anmeldte skader, herunder anerkendte erstatningskrav, der er opstået før konkursdekretets afsigelse den 19. november 2016 og indtil 4 uger efter at der er givet meddelelse til de skadelidte om konkursen

  • Fonden dækker ikke erstatningskrav, der er afvist af Husejernes Forsikring inden konkursdekretets afsigelse.

  • Fonden dækker ikke indbetalte præmier, da Gable Insurance ikke har bidraget til fonden

  • Krav efter en ejerskifteforsikring skal anmeldes til selskabet senest den 31. marts 2017. Krav omfattet af en byggeskadeforsikring kan anmeldes helt frem til forsikringens udløb. Krav efter øvrige forsikringer skal anmeldes senest 4 uger efter, at skadelidte har modtaget underretning om konkursen. Krav, der er indbragt for Ankenævnet for Forsikring før konkursdekretets afsigelse, dækkes i det omfang klageren får helt eller delvist medhold ved nævnet.

  • Fonden dækker krav direkte fra de skadelidte samt krav fra håndværkere, somhar indgået aftale med Husejernes Forsikring om udbedring af skader, der er omfattet af en forsikring i Gable Insurance.

  • Kunder i Gable Insurance vil efter aftale med forsikringsbranchen få mulighed for at tegne en ”erstatningsforsikring” med en løbetid på 0 - 5 år på kommercielle vilkår hos forsikringsselskaber i Forsikring & Pensions medlemskreds.

Lovforslag med det nævnte – delvist tilbagevirkende - indhold er fremsat den 6. december i Folketinget og forventes vedtaget og sat i kraft inden for få dage.

Mere langsigtede ændringer

Garantifonden åbnes for udenlandske forsikringsselskaber, der opererer i Danmark

Lov om en Garantifond for skadesforsikringsselskaber ændres, så udenlandske forsikringsselskaber, der grænseoverskridende eller via filial sælger forbrugerforsikringer i Danmark, kan blive medlemmer af garantifonden i forhold til danske forsikringsaftaler. Selskaberne vil skulle betale et gebyr for at indtræde på 50 DKK pr. forsikringspolice, dog minimum 100.000 DKK. Parterne i forligspakken vil mødes i foråret 2018 og bl.a. gøre status over, hvor mange udenlandske selskaber der har ønsket at tiltræde den danske garantiordning.

Markedsføringsregler og regler om god skik strammes op

I lov om forsikringsformidling indføres krav om, at forsikringsagenturer ved konkret markedsføring og i forsikringsaftaler skal oplyse, i hvilket forsikringsselskab, forsikringen tegnes, samt om selskabet er omfattet af en garantiordning og i givet navnet på denne garantiordning.

I bekendtgørelsen om god skik indsættes en bestemmelse om, at alle forsikringsselskaber, der sælger forsikringer til danske forbrugere, i deres markedsføring skal oplyse, om selskabet er omfattet af en garantiordning og navnet på denne.

Finanstilsynets praksis i relation til anvendelse at betegnelsen ”forsikringsselskab” skærpes, således at kunder, der f.eks. tegner forsikringer gennem forsikringsagenturer, ikke fejlagtigt kan få det indtryk, at der er tale om et forsikringsselskab og ikke f.eks. et agentur. Det skal stå kunderne klart, hvem de er forsikret hos.

Der vil blive gennemført et serviceeftersyn om købers og sælger rolle ved tegning af ejerskifteforsikringer, som har givet anledning til mange meget forskellige problemer siden introduktionen i 1990’erne.

Ansvarforholdene undersøges

Garantifonden for skadesforsikring får udarbejdet en advokatredegørelse om mulighederne for at pålægge følgende ansvar for de tab, som kunderne og evt. garantifonden har lidt:

  • Ledelsen i Gable Insurance AG i Lichtenstein

  • Ledelsen i Husejernes Forsikring Assurance Agentur

  • Deres samarbejdspartnere i distributionen af forsikringerne, herunder ejendomsmæglere, og andre rådgivere

Det understreges, at en afdækning af kritisable forhold, bl.a. kan få konsekvenser for fit- and proper-godkendelsen af de pågældende i forhold til bestyrelsesposter og andre ledende poster i finansielle virksomheder.

Finanstilsynet vil undersøge hele forløbet for at klarlægge, om relevante forbrugerbeskyttelsesregler er overtrådt i forbindelse med salget af forsikringer i Gable Insurance AG.

Endelig nævnes det i den politiske aftale, at kunder i Gable Insurance AG, der lider skade som følge af konkursen, kan anlægge sag mod advokat eller anden rådgiver for eventuel fejlagtigt rådgivning. Muligheden for gruppesøgsmål med bistand fra forbrugerombudsmanden nævnes og så som en mulighed, hvis der er mange ensartede krav.

Sidestilling af formidling fra forsikringsselskaber og forsikringsagenturer

Regeringen oplyser, at den ved implementeringen af direktivet om forsikringsdistribution, som blev vedtaget i EU i begyndelsen af 2016, vil indføre regler som sikrer, at der gælder ens krav for forsikringsagenters og forsikringsselskaber formidling af forsikringer, og samme kompetencekrav til det involverede personale.

Mere effektivt samarbejde mellem tilsynsmyndighederne på tværs af landegrænserne i EU

Regeringen vil i EU rejse spørgsmålet om, hvordan der kan sikres et effektivt tilsyn med forsikringsselskaber, der udøver grænseoverskridende forsikringsvirksomhed inden for EU/EØS. Det skal desuden undersøges, om der skal stilles krav om, at alle selskaber, der markedsfører sig over landegrænserne, skal være omfattet af en garantiordning.

Finanstilsynet vil fortsat arbejde for at højne det grænseoverskridende forsikringstilsyn og vil rejse sagen om Gable Insurance i den europæiske tilsynsmyndighed for forsikring og arbejdsmarkedspension, EIOPA, som Finanstilsynet er medlem af. Det nævnes i den forbindelse at EIOPA sammen med de tilsvarende myndigheder på bank- og værdipapirhandelsområdet har besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke samarbejde mellem tilsynsmyndighederne om forbrugerbeskyttelse i forhold til grænseoverskridende virksomhed. Det oplyses, at Finanstilsynet vil deltage i dette samarbejde.

Perspektivering

Nu, hvor den konkrete ”redningsplan” for de danske forsikringstagere i Gable Insurance AG er på plads er der grund til at se lidt nærmere på de mere generelle perspektiver i sagen og i de valgte løsninger.

Forbrugernes ansvar for egen situation

Der har vist ikke på noget tidspunkt i sagsforløbet været nogen, som for alvor har været i tvivl om, at det danske samfund ville træde til og finde en rimelig løsning for de nødstedte forsikringstagere i Gable Insurance. Det samme skete i 2002, hvor Plus Forsikring (også et mindre skadesforsikringsselskab) gik konkurs, så den politiske linje blev allerede lagt dengang.

Personligt kan jeg godt se det rimelige i, at de skadelidte husejere i en situation som den aktuelle, får dækket deres erstatningskrav.  Der er en forventning om, at forsikringsselskaber i EU-landene – ligesom de danske selskaber - er under effektivt tilsyn på grundlag af fælles EU-lovgivning på og kan svare deres forpligtelser.

Når det er sagt, synes jeg omvendt, at det i et større perspektiv er uheldigt, at forbrugerne reelt uden konsekvenser kan købe deres forsikringer til omkring halvdelen af den gennemsnitlige markedspris i de andre selskaber og samtidig regne med, at den økonomiske sikkerhed er den samme.

Sagen med Gable Insurance illustrerer godt, at forbrugernes ansvar for at se sig for og være sundt skeptiske over for ”for gode tilbud” kan ligge på et meget lille sted. Sagen kan måske ses som endnu en uheldig konsekvens af velfærdsstaten, som næste uanset den enkelte samfundsborgers adfærd står klar med en redningsplan, hvis tingene ikke lige går som forventet.

Forudbetalte præmier og lange forsikringstider

Den konkrete sag illustrerer også risikoen for kunderne ved produkter, hvor hele forsikringspræmien er forudbetalt og det tilmed for en lang periode. Selvom hovedparten af skaderne på de forsikringstyper, som Gable Insurance tegnede i Danmark, typisk viser sig ret kort tid efter overtagelsen af huset og tegningen af forsikringen vokser den samlede risiko for tab ved et forsikringsselskabs konkurs alt andet lige med forsikringstidens længde.

Samme solvenskrav og tilsynsniveau i hele EU

Det er nærliggende at spørge ”Hvordan kunne dette ske?” Forsikringsselskaber i hele EU er underlagt fælles regler, som skal være opfyldt for at drive forsikringsvirksomhed i Unionen, og alle EU-lande har tilsynsmyndigheder, som skal påse reglernes overholdelse. Endvidere har der siden 2011 eksisteret en fælles EU-tilsynsmyndighed på forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsområdet (EIOPA).

Baggrunden for en sag som den aktuelle er formentligt en kombination af flere forhold, som forhåbentlig – når de værste dønninger har lagt sig – vil blive undersøgt nærmere også med henblik på fremtiden.

Som bekendt er Solvens II i princippet trådt i kraft den 1. januar 2016 med sine skærpede og bredere, risikobaserede solvenskrav til forsikringsselskaberne i alle EU-lande. For mange lande er der ( ganske lange) overgangsregler, således at kravene gradvist implementeres. Oplysninger tyder på, at Gable Insurance, da man startede ekspansionen i en række EU-lande, ikke opfyldte kravene i Solvens II, og at det netop er myndighedernes krav om efterlevelse af Solvens II, som førte til konkursen.

Der er også anledning til nærmere at undersøge kvaliteten af det tilsyn, som myndighederne i Lichtenstein har ført med Gable Insurance. Burde der allerede være grebet ind, da selskabet påbegyndte sin betydelige ekspansion ind i de andre EU-lande, og burde tilsynsmyndighederne have advaret selskabet og kunderne om risikoen ved forretningsmodellen med de forudbetalte præmier og lange forsikringstider.

Sagen illustrerer svaghederne ved et indre marked under opbygning, hvor regelværket og fælles tilsynsstandarder ikke er på plads. Måske bør man i en periode forbyde grænseoverskridende handel med forsikringer fra selskaber, som ikke opfylder Solvens II fuldt ud, og hvor det finansielle tilsyn ikke lever op til de fælles standarder?

EIOPAs rolle

De tre europæiske, finansielle tilsynsmyndigheder (EBA for pengeinstitutter, ESMA for værdipapirhandel og EIOPA for forsikring og arbejdsmarkedspension, under ét ofte benævnt ESA’erne), har følgende hovedopgaver:

  • Rådgivning af de øverste EU-organer, herunder opfordringer til Kommissionen om konkrete tiltag, herunder ny regulering

  • Faglige bidrag til Kommissionen som svar på Kommissionens såkaldte Call for advice, f.eks. faglige redegørelser og forslag til direktiver og forordninger (Niveau 1) samt reguleringsmæssige og tekniske gennemførelsesregler (Niveau 2)

  • Udstedelse af egne guidelines, som rettes til de nationale tilsynsmyndigheder på grundlag af princippet ”comply or explain” (Niveau 3)

  • Indsamle, bearbejde og offentligøre viden om markederne og eventuelle problemer, som kræver handling eller særlig overvågning

  • Behandling og stilling til konkrete sager, hvor der er uenighed mellem flere landes tilsynsmyndigheder eller hvor den nationale tilsynsindsats ikke er tilstrækkelig

Siden etableringen pr. 1. januar 2011 har EIOPAs indsats helt overvejende været koncentreret om ny regulering, herunder de to meget omfattende reformer i Solvens II- direktivet med tilhørende gennemførelsesforordning mv. og direktivet om forsikringsdistribution, som træder i kraft i februar 2018. Reguleringen er i perioden mangedoblet og er på mange områder blevet særdeles detaljeret. Overskriften over indsatsen har været ”præventiv, risikobaseret regulering”.

EIOPAs indsats har derimod kun i meget begrænset omfang taget sigte på konkret indgriben over for selskaber, som ikke har overholdt gældende regler eller som på anden måde har handlet til skade for kunderne ved at sælge useriøse produkter, ved at anvende misvisende markedsføring osv.

Sager som den aktuelle med konkursen i Gable Insurance rejser spørgsmålet, om EIOPAs indsatser og prioriteringer kunne have været mere hensigtsmæssige. Er der fundet den rette balance mellem at løse konstaterede, konkrete problemer i et enkelt marked eller med et enkelt forsikringsprodukt med påbud eller evt. forbud eller løse dem med præventiv lovgivning, der rammer mange tusinde, ordentligt og professionelt drevne forsikringsselskaber i alle EU-lande? Burde EIOPA ikke på et tidligt tidspunkt have reageret over forretningskonceptet i Gable Insurance og sammen med tilsynsmyndigheden i Lichtenstein og taget konkrete skridt over for selskabet, inden det var for sent?

De involverede bør stilles til ansvar

Selvom der er fundet en løsning, hvor de skadelidte forsikringstagere får en væsentlig del af den erstatning, de efter forsikringen har krav på, og hvor der bliver en begrænset mulighed for gentegning af forsikring, vil alle kunderne i Gable Insurance lide et økonomisk tab ved selskabets og agenturets konkurs. I skadesagerne vil der være en selvrisiko, som typisk vil være større end selvrisikoen på den tegnede forsikring, og for de øvrige forsikringstagere er præmien tabt. Der vil endvidere være udgifter forbundet med evt. tegning af ny forsikring, udarbejdelse af ny tilstandsrapport og honorar til rådgivere mv.

Disse udgifter vil givetvis kunne anmeldes i selskabets konkursbo, der formentlig kun vil give en stærkt begrænset dividende, som først kommer til udbetaling om flere, måske mange år.

Det er derfor nærliggende at for kunderne at se på, om der kan gøres ansvar gældende over for én eller flere af følgende involverede med henvisning til erstatningspådragende adfærd, ufuldstændig eller forkert rådgivning osv.:

  • Ledelsen i Gable Insurance

  • Tilsynsmyndighederne i Lichtenstein

  • Husejernes Forsikrings konkursbo eller agenturets ledelse og medarbejdere

  • Ejendomsmæglere og advokater, som har rådgivet i forbindelse med hushandlerne

Erfaringerne viser desværre, at det er kostbart og langvarigt at forfølge de ansvarlige involverede med erstatningskrav. Gruppesøgsmål kan vise sig at være vanskeligt, da rådgivning andre forhold kan variere meget fra sag til sag.

Og så er der i øvrigt slet ikke sat pris på det omdømmetab og de udgifter som følge af ny regulering, som rammer hele forsikringsbranchen efter en sag som den aktuelle.